Så har jeg snart overlevet to uger i Canada. ”Overlevet” skriver jeg, fordi det i Prince George og omegn har været et godt stykke under frysepunktet de sidste par dage. Det tager ca. 5 min at gå ned til forelæsningerne fra mit lille værelse, men i -25*C føles det som en meget længere tur. I dag fulgtes jeg med en gut kun iført T-shirt – han var såmænd vant til det, der var værre…
 |
| Is på indersiden af mit vindue... |
De sidste par uger har gået med at finde ud af, hvordan alting fungerer. Jeg tager fem fag, som åbenbart er en voldsom mængde her, men umiddelbart synes jeg ikke, det er overvældende. Der er to forelæsninger pr. fag pr. uge, men til gengæld er læsemængden markant mindre og selv på avanceret niveau, er niveauet meget stille og roligt.
 |
| Udsigt over byen fra universitetet. |
Selve byen er røvsyg! Universitetet ligger ca. 5 km fra centrum, men der kører busser frem og tilbage flere gange i timen, og eftersom jeg læser på universitet, har jeg betalt for at køre med dem så meget, jeg overhovedet orker. Jeg kan bl.a. tage den til Walmart og lign. mastodont supermarkeder. For sådan en lille dansker som mig, er det ganske voldsomt at træde ind sådan et sted, for man kan få stort set alt. Det er forståeligt, at amerikanere/canadiere har et mærkeligt forhold til mad; det er umuligt at få andet end grøntsager i små mængder – sodavand sælges oftest i 2l flasker eller i 10 gange 355ml dåser. Det meste mad er tilsat vitaminer eller har intet med den ”ægte” vare at gøre – alle de mange forskellige former for juice, jeg har fundet, har ikke indeholdt ét stykke frugt. Og så er der færdigretter! Herregud, det man ikke kan lave med et enkelt tryk på en mikrobølgeovn!
Folk er generelt søde og hjælpesomme, men det er lidt svært at snakke sådan rigtigt med dem. Der er ikke rigtigt noget sted, hvor man kan mødes med andre udvekslingsstuderende, så jeg har måttet gå rundt og spørge folk for at finde ud af, om der var nogle, der var interesserede i at lave noget, og det er sgu ærlig talt lidt hårdt. Forhåbentlig hjælper det, når der i næste uge kommer gang i de forskellige klubber, der er her; jeg har meldt mig ind foto- og brætspilsklubben, og desuden skal jeg begynde til ultimate.
Jeg skal ikke kede jer mere end højst nødvendigt, men jeg har et par betragtninger og oplevelser, som jeg vil dele med jer:
- Det lokale træningscenter indeholder to indendørs fodboldbaner, fire basketbaner, squashbaner, div. træningsrum og ikke mindst en indendørs løbebane i tredje sals højde, og fordi det er så koldt, så tager folk i fitnesscenter for at gå en tur…
- Et plus ved at træne i et land, hvor madkulturen baserer sig på sukker og fedt, er, at man uanset hvor nederen man synes, det hele er, trods alt ikke har, hvad der ser ud som otte baller.
- Bare fordi man går på universitetet, behøves man ikke at føre dybe samtaler. Det her er fra før en forelæsning i går:
To piger sidder og snakker, vi kalder dem A og B for nemheds skyld.
A: ”Well, and then we went shopping and I didn’t get half of what I needed”
B: “Oh”
A: “Yeah, because like, C [her boyfriend] didn’t give me enough time to choose the right shampoo and conditioner.”
B: “OMG”
A: “Yeah, I know, like, he was SO impatient and it takes some time to choose the right one. You need to make sure that it smells good…”
B: “… and that it looks cool.”
A: “Yeah, I know. But like, he just said I should buy Head and Shoulders because that’s what he uses, but I was like…”
Og sådan fortsatte det i godt og vel ti minutter…
- Elge er hyggelige dyr, som kan få selv den mest hardcore canadier til at sætte i løb og skrige som en lille pige.
- For jer som er interesseret i brillemode: den er ikke eksisterende i Prince George og omegn.
En lidt lang opdatering, men jeg håber, I overlever – jeg skal nu ud og se, hvilke spændende ting min kinesiske room mate har i køleskabet…
